+45 39643300 info@careersearch.dk

Assessment

Assessment er en del af CareerSearch’s forretningsområder, hvor vi som en del af rekrutteringsprocessen afdækker potentielle kandidaters personlighed, herunder hvordan de reagerer under pres. CareerSearch benytter det gennemprøvede Hogan koncept som en del af assessment-processen.

Hogan Assessment System

Hogan–testen henvender sig til dig, der ønsker at fokusere på dine personlige styrker og udviklingsområder samt dine værdier – både som leder og som medarbejder.

Hogan Assessment Systems gør brug af tre personlighedstests, der fortæller hvorfor du gør, som du gør:

The Hogan Personality Inventory (HPI) evaluerer de personlighedsmæssige karakteristika (potentialer), som er nødvendige for karrieremæssig succes (“Employability”), og for evnen til at skabe og vedligeholde samarbejds– og teamrelationer i bred forstand. Fokus på kandidatens ressourceside/potentialer.

The Hogan Development Survey (HDS) måler 11 former for karrierehæmmende adfærd. Den negative effekt af disse adfærdstendenser er veldokumenteret, og selvindsigten gennem HDS er nøglen til at undgå de negative konsekvenser af karrierehæmmende adfærdstendenser. Fokus på opbygning af håndteringsstrategier med afsæt i de identificerede, selvskabte udfordringer ved at anvende kandidatens ressourceside/ potentialer.

The Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) evaluerer lederes og medarbejderes kerneværdier og viser, hvad der motiverer og driver kandidaten. Fokus på opbygning af motivationsstrategi med afsæt i dybere forståelse af egne motivationsfaktorer og værdier.

Med Hogan Assessment System får virksomheden og kandidaten indsigt i personlige karakteristika og styrker, samt relevante udviklingsområder. Desuden får man indblik i kandidatens personligheds-”inderside”, som belyser kerneværdier og drivkræfter, og man bliver klogere på, hvordan andre kan opfatte kandidaten som person.

Udover at benytte Hogan i rekrutteringssammenhæng tilbyder CareerSearch personlig coaching og sparring med afsæt i ovenstående personlighedsvurdering med henblik på at kortlægge værktøjer for fremadrettede handlingsstrategier og strategier til ændring og/eller fastholdelse af adfærd.